Bering Express

New job

For the first time ever since I finished university I have changed my job. Last Monday I had my first day at Accenture. Professionally my tasks will be quite similar to what I have been doing so far (enterprise architecture, IT-strategy and related subjects). The main difference is the size of the organization I am working in. I am going from a company of 4500 people in Europe and the Middle East, to a company of 217.000 people all over the world. This brings new challenges (for example more formal procedures in a larger company), but also a lot of new possibilities, especially internationally. I am currently swamped with learning new information and the names of my new colleagues, but my experience from my previous job definitely makes things easier than the first time around.

One of the things I am looking forward to is the internal networking and knowledge exchange with colleagues from all over the world. In my previous job I worked on a major collaboration project and I have seen what great benefits it can bring to use social networking and similar tools in a professional context. I am hoping to pursue this even further in my new job.

Goodbye Paris!

After more than 7 months in beautiful Paris, I am now fully moved back to Copenhagen. For the first time in more than 8 months I am in Denmark without plans for another trip to Paris.

Living in Paris has been a great experience and I have really enjoyed being able to get to know the city. Any future visits will be very different, since I now have the city “under my skin”.

Some of the things that will stay with me:

• The metro experience – even though it is often crowded, the Parisian metro is very effective. Moreover, compared to Copenhagen, the Parisians are a lot more used to the “metro ballet” and are much better at getting out of each other’s way and being polite to each other (or perhaps this was my experience because I primarily used line 3 to Levallois-Perret in the morning, with the business crowd)
• It may be a cliché at this point, but the French culture around food is great. I am no gourmet, but it is easy to tell that the food in the supermarket and in the restaurants is better quality than what we are used to in Denmark. As an added bonus, the French take more time to eat, making it a much more pleasant experience (if you have the time). The neighbourhood I worked in (Levallois-Perret) is full of little interesting restaurants, I would need at least another year to know my way around all of them.
• The size and life of Paris: it always seemed like there a million people right outside my front door, since I have been lucky enough to live very centrally in Paris. It has been fun to get a little lost in the crowds in central Paris. I must have started to look French, since the tourists eventually started asking me for directions…
• The French language: when people ask if I speak French now, I usually reply that I have improved. I can follow a normal business conversation in French and I can participate in a social one, but there is still a long way to go before I am fluent. I do plan to keep on practicing though; I’ve picked up a lot from newspapers, radio and casual conversations, now I need to work on my grammar.

It is great to be back with all my friends and my family in Copenhagen, in my own apartment. I am currently catching up on my deficit of black bread and liver paté (Blå Stryhns!), digging out caps, gloves and scarves from moving boxes to cope with the cold weather and getting my bicycle back in shape for the daily commute. The plan for this spring: to catch up with as many friends as possible and perhaps even make a few new ones along the way.

Moving to Paris

As you may already know if you are friends with me on Facebook or follow me on Twitter, I moved to Paris about two months ago, an internal transfer within my company, to work on a new collaboration platform for all +4000 employees. I thought I would write a description slightly longer here, just to sum up what is going on.

I have been interested in collaboration as a discipline for quite some time now. The idea of using some of the ideas of web 2.0, to make colleagues work better together is very fascinating to me. As a consultant in Denmark I was slowly building up some methodology, references and experiences within the area, but progress was and is slow. So when the opportunity arose for me to work on an actual collaboration project, with people I already knew and trusted, it was a pretty easy choice.

So now I am the Community Manager for our internal collaboration platform, for six months. What does it mean to be Community Manager? Dion Hinchcliffe provides an excellent explanation, but truth is the role is very much being defined at the moment. For now I have chosen to define it as “doing everything it takes to further collaboration on the platform”. At the moment that means handling technical issues in close collaboration with the vendor, providing user support, training users, writing policies and guidelines for the use of the platform and occasionally thinking more strategically about the long-term benefits of collaboration. I find the work very interesting and I am really looking forward to seeing what my colleagues will do with the tools we have set up for them.

I moved mainly because the job was interesting, but of course it didn’t hurt that the physical location was Paris. After we have been living here for about two months, I feel that we are starting to get a feel of the city. Compared to Copenhagen the service is better, the food is great, the smell is worse and the size much much bigger, with all that bigger size entails. The language is still a struggle, but we are making progress, thanks to French radio and TV, French podcasts, patient colleagues and quite a few people who just don’t speak English…

I am looking forward to another very eventful four months of working and playing hard and of living the sweet life in the city of lights.

State of the eUnion

I starten af sommeren kontaktede min ven og mentor John Gøtze mig, angående et spændende projekt han havde i støbeskeen. I forbindelse med ministerkonferencen om e-Government i Malmø 19.-20. november ville John samle en antologi med indlæg fra de innovative folk på området. Han spurgte mig om jeg ville give en hånd med og jeg sagde naturligvis ja.

Gennem de sidste måneder har John trukket på sit store netværk af eGov folk fra hele verden (bla. vigtige web-folk som Don Tapscott og Tim O’Reilly) og jeg har siddet og forsøgt at reviewe indlæg fra Harvard-professorer og andre store kanoner. Det har været meget sjovt og lærerigt.

Samarbejdet er foregået med alle forhåndenværende værktøjer: Dropbox, Google Sites, Google Docs, Skype, Etherpad. Fysiske møder har der også været et par stykker af, men kun mellem John og jeg.

I morgen lancerer vi så det færdige resultat, en PDF på +300 sider, med masser af guld og nye idéer på eGov området. Der er ikke nogen undskyldning for ikke at læse: bogen er gratis! Senere kommer den hos Amazon og andre steder som fysisk bog, til dem der foretrækker den slags.

Hent bogen og følg med i lanceringen på websitet og se omtalen på Twitter. Glæder mig til at høre jeres kommentarer.

På plads i Riyadh

Så er hverdagen begyndt i Riyadh. De praktiske detaljer er så småt ved at være på plads, vi er tjekket ind i vores lejligheder, har fået udlejningsbiler og er ved at være fortrolige med vejen til arbejde og de nærmeste shopping malls. Trafikken i Riyadh er ganske sindssyg, men når man lige har aflært sig sine danske vaner og er begyndt at bruge hornet mere aktivt, falder man hurtigt ind i rytmen.

Første dag på arbejdet var onsdag, med alt hvad det indebærer af introduktion, adgangskort, netværksproblemer osv. Vi nåede vist også at få arbejdet en smule. Weekenden hernede er torsdag og fredag, men den kunne deværre ikke helt holdes arbejdsfri. Der blev dog tid til en omgang shopping efter de mest nødvendige ting, såsom bøjler, håndklæder, sengetøj og mangojuice. Saudi-Arabien er et rigt land, og der er et fantastisk udbud af varer og services. Vi har indtil videre været i tre forskellige enorme “malls”, efter amerikansk forbillede. Her er der hundredevis af butikker og mindst et kæmpe supermarked i hver. Udbuddet er som derhjemme, bare større, men der er også interessante tilføjelser til sortimentet, såsom store sække af friske krydderier, eksotiske frugter, masser af arabiske specialiteter og alkoholfrie frugtøl. Pga. varmen går de fleste mennesker på indkøb om aftenen, og butikkerne holder åbent til efter midnat hver aften.

Vejret er forresten herligt, hver dag er som en dansk sommerdag med 25-30 grader og let brise. Det er dog ikke svært at gennemskue at vi skal nyde det mens det varer, bare i min lille lejlighed er der to enorme aircondition enheder. Sommeren bliver varm…

Ud på eventyr (igen)

Der er ved at danne sig et mønster. Fra 1996 til 1999 havde jeg tre år i gymnasiet. Derefter tog jeg et år udenlands. Så tog jeg tre år på skolebænken igen, for at få en bachelor i Informationsvidenskab fra Århus Universitet. Efter bacheloren var i hus, tog jeg 6 måneders arbejde i Tyskland. Så tog jeg hjem og startede på ITU her i København. Her i januar er det præcis tre år siden at jeg kom til København, og det er ved at være 6 måneder siden jeg fik min kandidatgrad. Derfor kan det virke helt forudsigeligt at jeg igen er på vej ud af landet. Men hvis man for fire måneder siden havde fortalt mig, at jeg fra 25. februar skulle udstationeres 6 måneder i Saudi-Arabien havde jeg nok haft svært ved at tro det. Turen til Riyadh i december gav pote, og fra 1. marts skal jeg være med til at lave digital forvaltning nede i ørkenen. Langt ude.

I sommer valgte jeg i høj grad virksomhed ud fra mulighederne for at komme ud og rejse med arbejdet, men jeg havde ikke regnet med at det ville gå så hurtigt, eller indebære et så radikalt kulturskift. Det kan virke en smule skræmmende at tage til et af verdens mest lukkede lande; en 26-årig single fyr i et land uden alkohol, hvor alle kvinder er tildækkede, virker ikke umiddelbart som det mest naturlige “fit”. Men når eventyret kalder må man svare, resten er bare detaljer.

En tur til Riyadh

Jeg er på min første rigtige forretningsrejse, til Riyadh i Saudi-Arabien af alle steder. Efter turen til Cairo i september er kulturchokket overkommeligt, men det er stadig meget anderledes. Tildækningsgraden er væsentligt højere (omend lavere end forventet) og konservatismen er ligesom til at tage og føle på. Ingen alkohol, ingen kvinder på hoteller og i restauranter. Benzinen koster 10 kr. for 10 liter, og alle kører som gale. Vi er midt i ørkenen, men det er regntid og 12 grader “varmt”. Internettet er censureret, og de der sjove billeder folk mailer er pludselig ikke tilgængelige. Weekenden er torsdag og fredag (hvilket betyder at jeg d. 22. december har været på arbejde i 12 dage i træk), hvor en del af samfundet sætter tempoet ned for at gå til bøn.

Mens det var forventeligt at der ville være masser af anderledes oplevelser, er det mest interessante egentlig hvor der er ligheder. IT-folk snakker flydende “nørd” med hinanden, lige meget hvor vi er i verden. Uniformen er jakkesættet, og vi sætter alle sammen pris på en god bøf og en snak om biler og fodbold. I indkøbscenteret er kvinderne muligvis tildækkede, men det forhindrer dem ikke i at shoppe efter frækt undertøj og få en manicure. En flirt er heller ikke udelukket, det eneste der er nødvendigt er øjenkontakt. Saudi-Arabien er anderledes på tusind forskellige måder, men de lokale forsikrer mig om at udviklingen går i den rigtige retning. Det går langsomt, men der er ingen der har magt eller midler til at holde globaliseringen ude, med alt hvad det indebærer af åbenhed på forskellige områder.

Jeg er hjemme igen tirsdag aften, men oplevelsen hænger nok ved et stykke tid.

Update: på vejen herned havde jeg 12 timer i Dubai hvor jeg nåede at se Burj Al Arab, skipisten i indkøbscenteret og lufthavnen selvfølgelig. Et par billeder på Flickr.

Jeg mangler form, ikke indhold

I fredags fik jeg min første rigtige løncheck, i går havde jeg fødelsdag, i dag havde jeg min sidste eksamen og i den nærmeste fremtid har jeg tænkt mig at flytte fra min nuværende bolig. Alligevel er det som om, jeg savner evnen til at skrive én eller flere af de oplevelser om til et blogindlæg der er værd at sætte øjnene i. Det fælles tema for alle begivenhederne er vel noget med at blive voksen, men reelt er jeg jo ikke anderledes end jeg var i torsdags. Jeg skal nok sige til hvis når der er noget der ændrer sig.

Fingrene på tastaturet og fødderne i vandet

Så er der ved at være skub i mit nye arbejde. Det går stærkt, rigtig stærkt, på den bedste måde. Efter 9 måneders specialeskrivning og 3 måneders bohemeliv, uden den store faglige indsats, er det en fornøjelse igen at have en professionel identitet. Der er folk der regner med mig, der lytter og betaler for det jeg kan. Ryggen bliver rettet og smilet går fra øre til øre. Stemningen og niveauet er højt – vi er de bedste (og hvis vi ikke er det, har vi en idé om hvordan vi kan blive det). Det flyder ind med aftaler, opgaver og mails, men tempoet bliver bare sat i vejret og jeg konstaterer at jeg har masser af energi.
Derfor bliver det også næsten hårdt at tage en uge til Spanien i næste uge, på den største familieferie nogensinde (8 personer). Men også kun næsten…