| Subcribe via RSS

From Android to iPhone (and back?)

April 15th, 2011 | 2 Comments | Posted in Tech

When I started my new job I got a new phone. To my great surprise it was an iPhone 4. This was fairly awkward for me, because I have been using an Android phone (HTC Desire) for the past year and I have been very satisfied. (Perhaps this would be a good time to state, that I am not particularly religious in the whole Android vs. Apple discussion, although some parts of the Apple way of doing business bothers me a bit).

So now I have been using the iPhone for two weeks and feel like it would be a good time to note down a few observations. Bear in mind that I am a very inexperienced iPhone user, and some of my issues may simply be due to the fact that I am not yet used to the phone.

Quite unexpectedly there are a number of features that the Android phone has, that I find myself really missing on the iPhone:

  • Notifications – let’s get the major one out the way first: I really miss the pull-down notification window in Android, where I can see all Twitter mentions, Exchange and Gmail, calendar appointments, SMS messages etc. in one glance. On the iPhone I find myself scrolling around a lot, navigating back to apps that have displayed a pop-up notification.
  • Multitasking – there does not seem to be proper multitasking on the iPhone, or at least it does not feel that way. When I access apps like Twitter, Google Latitude or FourSquare, the data in the apps is not updated and won’t update until I do some kind of reload. Compare this to Android, where updating takes place in the background most of the time.
  • User interface – surprisingly I really miss the hardware buttons on the Desire, for navigating back, searching and bringing up a context menu. On the iPhone each program has its own interface for searching, for going back and for accessing things like settings. It’s confusing and inconsistent. (On a related note I actually also miss the little notification light that the Desire has for showing me that I have a notification, when the screen is off)
  • Google integration – this is a no-brainer of course. I am a heavy user of all major Google services and on the iPhone the Google Apps are really lacking. No Google chat (which had almost replaced SMS for certain contacts), less advanced version of Latitude and Maps, only access to ones own Google Calendar etc. I find myself using the mobile web interface to Gmail instead of the built-in e-mail functionality on the iPhone, but it is not quite the same…
  • Keyboard – earlier I thought that DamnYouAutoCorrect.com was funny. Now I know that it is tragically true. Shortly before switching to iPhone, I installed Swiftkey on my HTC Desire. It predicts words as I type them and it works great. It feels like a huge step back to be stuck with tapping out each character on iPhone and correcting the auto-correct all the time.
  • App selection and stability – an common critique of Android used to be the selection and stability of the apps. Coming from Android to iPhone, the selection seems to be about the same, maybe even slightly in Android’s favour, since I can replace things like the keyboard with other apps on Android (as mentioned above). The apps on Android seem to be more powerful, for example letting me sync my call log with Google Calendar or scrobbling tracks from the built-in player to last.fm, things that I don’t think iPhone will let me. With regards to stability, I think I have had just as many app crashes on iPhone as I have had on Android.
  • No widgets – another thing I did not expect to miss. But it turns out that having access to quickly turning off wifi or adjusting screen brightness is really practical. On the iPhone I have to dig (deep) in to the settings menu every time

But it is not all bad, there are a few important places where the iPhone 4 currently kicks the ass of the HTC Desire:

  • Battery life – probably related to the multitasking mentioned above, the iPhone conserves its battery a lot better than the HTC Desire and lasts a whole day of normal use for me without problems. With the Desire I was always looking for an outlet to charge my phone.
  • Camera – the camera on the HTC Desire is close to being unusable in anything but broad daylight. The iPhone camera takes pictures that feel as good as a compact camera. There is also a front-facing camera, and it works great for a Skype video conversation. Very nice!
  • Internal storage – the HTC Desire has too little internal storage, which means that it is often necessary to move applications to the SD card. This is not specifically an Android problem, more hardware-related, but really annoying nevertheless. iPhone obviously doesn’t have these kind of problems.

So the question is: do I switch back or do I keep using the iPhone? For the moment I have no choice, since the MicroSIM of the iPhone is not compatible with the HTC Desire, but I have ordered an adapter, so I can switch between the two. Going forward I think I may just alternate a little between the two phones, but for various reasons related to my work I will probably stick with the iPhone. The choice will become more difficult as newer Android models come out with better cameras and better battery life.

Tags: , ,

How openness makes me a more loyal customer

March 14th, 2011 | 2 Comments | Posted in Tech

If you use a lot of digital tools like I do, it is very common to leave a lot of information behind. Services expire, get acquired or die in different ways. The time, effort and data that the user puts in is lost or loses its value. When this happens more than a few times, you start to wonder if it is all really worth it. Should I really start updating information again in a new service, if I am only going to stop using it in a few months? I have found that the best way to convince me to go all in, is to give me a way out. This means adopting open standards and making it possible for me to export my data.

Two recent examples illustrates this point quite well:

  • Delicious: In December 2010 it was announced that Delicious would be spun-off from mother company Yahoo. This lead to a mass exodus from the service, to Pinboard, Diigo and other similar services. I did the same as everyone else: exported my bookmarks and imported them somewhere else, it was easy since I could get a full export from Delicious. But now, a few months later I find myself still using Delicious, just like before. Why? Because I know that I can export my data anytime, should the service be shut down or drastically altered..
  • Amazon Kindle: I have the Kindle software installed on both my Android phone and on my Windows laptop. I love how easy it is to buy books, to add notes and to keep everything organized across platforms. I have bought a few books, but only after I found out that I can break the DRM if I have to. I am not spending a lot of money, but I feel comfortable buying a book from time to time. If Amazon started selling e-books in a format that could be widely used on other platforms, I would spend a lot more.

So to sum up: I don’t mind using the doomed service for bookmarks, with limited functionality and support, since I know my data is safe. On the other hand I feel uncomfortable committing to the advanced and up-to-date platform for e-books, since I don’t really own the data. Openness makes me a more loyal customer.

Tags: , , , , ,

Digital spring cleaning

March 7th, 2011 | 6 Comments | Posted in Tech

So the sun is finally starting to peek through the clouds here in Denmark and I can finally see how dirty my windows are. But cleaning them is an easy task, water and soap will do the trick and I can track my progress very easily.

But what about the digital equivalent? Do you know where to find the dirt in your digital setup? At this point you may be alright in terms of updates for your operating system and applications, you may have anti-virus installed and you may even have some online backup that will keep you safe in case of a breakdown or theft. But what about the online services that you use and the way they are connected? If you try out a lot different services like me, you will have given a lot of access over time, some of which you may no longer be using. Time to clean up!

Here is a list of places to take a look at:

Your list of Facebook applications and their permissions

Your list of Linkedin applications and their permissions

Your list of Twitter applications and their permissions

Your list of Foursquare applications and their permissions (bottom of page)

You may want to check your Google Dashboard as well, for a quick overview of how you are using the different Google services.

Where else should I be looking? Tell me your suggestions in the comments.

Tags: , , , , , ,

How to check-in and annoy people

January 9th, 2011 | 3 Comments | Posted in Personal, Tech
I’ve been used Foursquare for a while. It’s geeky and pointless, but something to do when you’re standing around and waiting for something or someone. It’s even been marginally useful when a lot of people check in at the same place and add tips.
But Foursquare is for the geeks. Facebook Places was just launched in Denmark and now everyone have started to check-in. Everywhere. Some people are seriously annoyed. So I feel compelled to provide one simple tip to avoid annoying your friends, really applicable to any kind of social media, but particularly relevant with something like Places:

Make an effort: The simple checkin, without any notes or other people tagged is boring. Tell us why your are where you are, why you think we need to know and why it is exciting. Treat it as a status update with location. Remember: you are having a conversation with your friends. You wouldn’t just shout your location in a conversation, without adding some info. Also: I really don’t care that you are at work every morning at 9, I know where you work. But when you are flying off to somewhere exotic, for the vacation of your life, I’d love to know.
And if you are not going anywhere exciting, at least let me know what’s going on around you, snap a picture of your breakfast or feel free to bitch about how bored you are. Anything is better than nothing.

A better solution
While I am at it, I should also mention what I think is actually a better solution than the whole check-in/major model. If you have a smartphone (Android/iPhone), you should really give Google Latitude a try. Here you won’t be asked to check-in, but if you enable location history on the website, you will be alerted automatically when friends are close. And importantly, not when they are close as a regular occurence, but when it is out of the ordinary. A much smarter and more elegant solution, that I really don’t understand why Google isn’t pushing more.

State of the eUnion

November 17th, 2009 | 2 Comments | Posted in Personal, Politics, Tech, work

I starten af sommeren kontaktede min ven og mentor John Gøtze mig, angående et spændende projekt han havde i støbeskeen. I forbindelse med ministerkonferencen om e-Government i Malmø 19.-20. november ville John samle en antologi med indlæg fra de innovative folk på området. Han spurgte mig om jeg ville give en hånd med og jeg sagde naturligvis ja.

Gennem de sidste måneder har John trukket på sit store netværk af eGov folk fra hele verden (bla. vigtige web-folk som Don Tapscott og Tim O’Reilly) og jeg har siddet og forsøgt at reviewe indlæg fra Harvard-professorer og andre store kanoner. Det har været meget sjovt og lærerigt.

Samarbejdet er foregået med alle forhåndenværende værktøjer: Dropbox, Google Sites, Google Docs, Skype, Etherpad. Fysiske møder har der også været et par stykker af, men kun mellem John og jeg.

I morgen lancerer vi så det færdige resultat, en PDF på +300 sider, med masser af guld og nye idéer på eGov området. Der er ikke nogen undskyldning for ikke at læse: bogen er gratis! Senere kommer den hos Amazon og andre steder som fysisk bog, til dem der foretrækker den slags.

Hent bogen og følg med i lanceringen på websitet og se omtalen på Twitter. Glæder mig til at høre jeres kommentarer.


Nettet, live

March 3rd, 2009 | 1 Comment | Posted in Media, Tech

Tilbage for snart 8 år siden, 11. september 2001, sad jeg på mit kollegieværelse i Århus og så flyene ramme WTC på CNN. Jeg modtog tv-signalet gennem et TV-kort i min computer og fik hurtigt åbnet fire MSN Messenger chat-vinduer med venner og bekendte. Der var en begrænsning på fire personer pr. vindue, og der kørte flere paralelle samtaler, som gik over til copy/paste mellem vinduerne da tempoet blev for højt. Det var en slags spæd start på en fænomen som først nu er ved at slå rigtigt igennem: store begivenheder live på nettet mens de sker.

Nettet har længe givet os muligheden for at interagere med hinanden i real-tid, både gennem værktøjer som Messenger, Skype og andre. Men indenfor det seneste års tid har denne funktionalitet ændret karakter og spredt sig:

  • Større begivenheder bliver ”live-blogget” af medierne (f.eks. Brøndby-FCK i går aftes eller alle større Apple begivenheder). Brugerne kommenterer begivenhederne mens de sker.
  • Alle med et webcam kan starte deres egen tv-kanal med live-transmission på ustream.tv eller justin.tv. Tjenesterne bruges også til (uautoriseret) at streame film og tv-serier, mens seerne kommer med fladpandede kommentarer.
  • Nyhederne streames live fra et væld af forskellige tv-kanaler igennem Livestation.com. Hver kanal har sit eget chatroom med hundredevis af samtidige brugere, hvilket fører til et ekstremt diskussionstempo når konflikter bryder ud (som under Gaza-krisen for nylig)
  • Mange former for data opdateres nu live i Google Earth. Vi er godt på vej mod scenariet fra sci-fi klassikeren Snowcrash, hvor hovedpersonerne har adgang til en kontinuerligt opdateret model af hele verden.
  • Man kan følge den konstante strøm af billeder der uploades på Flickr på Flickrvision, hvor der hvert sekund dukker nye ansigter op

Men et af de mest interessante fænomener på dette område er selvfølgelig Twitter. Det starter med en lille tekstboks på en hjemmeside, der spørger dig: ”hvad laver du lige nu?”. Man starter med at svare på spørgsmålet, selv om det føles dumt. Man kommunikerer trods alt ikke kun med vennerne på Facebook, men med hele verden. Derfor har indholdet også en anden karakter. Der er naturligvis opdateringer fra folk der rapporterer alle de små kedelige detaljer fra hverdagen, men der er også en direkte linie ind til mange interessante mennesker der både skriver små guldklumper, og svarer på alt hvad man kan tænke sig.

Live elementet kommer ind, når man finder ud af der er mere til Twitter end bare den lille boks på hjemmesiden. I programmer som Tweetdeck eller på sider som Tweetgrid kan den konstante strøm af beskeder filtreres, opdeles, lokaliseres og agggreres indtil Twitter bliver svaret på spørgsmålet ”hvad laver nettet lige nu?”. Det er fascinerende, og dybt afhængighedsskabende. Konkurrenterne vil også være med. Facebook har svaret igen med deres ”live-update” funktionalitet, konkurrenter som Friendfeed har måske bedre funktionalitet og brugergrænseflade, men Twitter lever sit eget liv og har sin helt egen kultur, med Twitter-møder i den virkelige verden, egne prisuddelinger og berømtheder. Det er lidt ligesom da blogging slog igennem.

Ved hvem hvor længe det holder? Hvis mikro-blogging er det nye blogging, kan det være at nano-blogging er det nye mikro-blogging? R U THR? Måske er der plads til det hele på én gang. En ting er sikkert: du behøver ikke længere utålmodigt at trykke F5 for at holde øje med hvad der sker ude i verden, bare åben en browservindue og lad floden af information ramme dig i ansigtet.

En opgradering af familien

December 29th, 2008 | 2 Comments | Posted in Personal, Tech

En stor del af mit arbejde er, at hjælpe folk med at blive bedre til at bruge teknologi, og sørge for at finde teknologier, der passer til deres behov, der kan hjælpe dem med at arbejde bedre og mere effektivt. Eftersom jeg rigtig godt kan lide mit arbejde, er det klart at jeg ikke holder op med det bare fordi jeg har fri. Den teknologiske ”opgradering” af familien er derfor blevet en fast bestanddel af helligdagene.

Her er en status over hvad vi nåede i årets juleferie:

  • En person blev introduceret til Sharepoint og fik forklaret hvorfor det kan være bedre end et fildrev på kontoret
  • En person blev introduceret til Delicious som erstatning for de lokale bogmærker i Firefox
  • En person fik sig en G-mail adresse, så privat mailkorrespondance kan holdes separat fra arbejdet (næste lektion: Google Calendar og Google Reader )
  • En person fik en ny startside på Netvibes.com
  • Flere personer fik forklaret hvad det lille gule udråbstegn ved siden af uret betyder i Windows XP: der er opdateringer og man skal ikke bare ignorere det!
  • I samme ombæring fik flere personer fjernet spyware og underlige toolbarer. Firefox blev prædiket, men konservatismen er dyb på dette område.
  • Kongregate blev med lethed ”solgt” til familiens yngste medlemmer.
  • Indstillingerne på Geni.com blev tweaket for flere.
  • Introduktion til mikrolån på myc4.com blev gennemført for en udvalgt skare, 100€ røg i puljen.
  • Ældre familiemedlemmer fik forklaret og fremvist Facebook, yngre fik tweaket deres privacy-indstillinger.
  • En person fik udskiftet billederne i den digital billedramme.
  • Et par af de IM-afhængige gik fra 3-4 IM–klienter til én, med et skift til Digsby.

Erfaringen viser at man kommer langt med at kigge familien lidt over skulderen for at se hvad de kæmper med af problemer. Nogen skriver mange dokumenter, andre læser mange nyheder, og alle har 5 minutter til at spille et flash spil. Introduktionen til nye tjenester og teknologier sker gradvist: først opretter/installerer man, så forklarer man, og så går man. Hvis der er stadig er problemer, når man kommer tilbage, forklarer man én gang til og tager evt. Common Craft til hjælp.

Venner som i virkeligheden

August 12th, 2008 | No Comments | Posted in Media, Tech

Facebook er et fænomen, og er vokset eksplosivt i Danmark i løbet af de sidste års tid. Igennem Facebook er jeg, som de fleste andre, blevet forbundet med hundredevis af mine nuværende og forhenværende venner. Efter at alle efterhånden er blevet oprettet og har fundet hinanden, begynder frekvensen af forbindelserne til nye venner at ligne den der findes i den virkelige verden. Det sker nu langt mindre ofte at der kommer nye forbindelser ind. Men nu har jeg så en liste på +200 mennesker jeg kender fra forskellige perioder i mit liv. Det er i virkeligheden ikke en særligt præcis reflektion af hvordan virkeligheden ser ud. Jeg holder ikke kontakten med +200 mennesker, og mange af dem på min kontaktliste har jeg ikke snakket med i årevis. Der mangler ganske enkelt den mobilitet der findes i den virkelige verden. Venner forsvinder, man mister kontakten, folk flytter, stifter familie eller man vokser fra hinanden. Derfor er der brug for funktionalitet i Facebook (og andre sociale netværk) der lader kontaktlisten "forfalde". Jo mindre kontakt jeg har med folk, jo mindre bør de automatisk fylde blandt mine kontakter. Det kræver naturligvis at Facebook, eller en lignende tjeneste, får mange flere informationer end de har nu. Derfor er det ikke urealistisk at forestille sig at man i fremtiden inddrager data fra f.eks. mobiltelefonen, om opkald, beskeder, den fysiske interaktion med andre mennesker og deres mobile enheder (gennem bluetooth data), for at lave et komplet billede af hvem jeg interagerer med.

Sagen er, at skridtet efter web 2.0 og det semantiske web, bliver den spæde start på en form for kunstig intelligens. Den kommer ikke fra en computer som vi kan lære at tænke som et menneske, men som tjenester og "agenter" der, med enorme mængder at data, kan finde mønstre og sammenhænge langt hurtigere end vi selv. Hvis du har delt din kalender data, dine bookmarks, dit netværk af venner, dine møder med andre mennesker, din fysiske lokation, dine billeder og meget andet (web 2.0), er der ikke langt til at sætte al denne data sammen (web 3.0/semantisk web) og vise dig noget du aldrig selv ville have set (kunstig intelligens 0.1 eller web 4.0). Givet; mønstergenkendelse er ikke intelligens, men for mange mennesker vil det ligne. Som Arthur C. Clarke engang skrev: "any sufficiently advanced technology is indistinguishable from magic". Med tiden vil kalenderen foreslå hvilke venner du bør invitere til fødselsdagsfesten, baseret ikke kun på kommunikationsfrekvensen i din interaktion med vennerne, men også kvaliteten af den. Med tiden vil avisen redigere sig selv, baseret på dine hidtige valg, radioen vil spille musik unikt tilpasset dig, og din umiddelbare situation. Og du vil elske det.

Se også Kevin Kellys indlæg om samme emne og Seth Godins liste over steder hvor brugen af data vil gøre din oplevelse bedre.

Hvad er mit telefonnummer?

October 18th, 2007 | 2 Comments | Posted in Personal, Tech

På et eller andet tidspunkt kommer der igen et fuldt blogindlæg her, når jeg får fødderne på jorden. I mellemtiden beskriver denne artikel fra Wired, om hvordan vi ”outsourcer” dele af vores hukommelse til teknologi, min hverdag meget godt. Mellem mobiltelefonen, Netvibes, Gmail, Google Calendar, Facebook og naturligvis Outlook, er der ikke mange detaljer, aftaler eller telefonnumre jeg går og husker på i det daglige mere. Jeg kan stadig huske numrene på mine folkeskolekammerater, men stort set ingen siden dengang.

Konsekvensen af den teknologiske understøttelse er, at der kan klemmes meget mere information, flere aftaler og flere kontakter ind. Jeg har alle mails fra de sidste +3 år i Gmail, mine kalender og to-do liste strækker sig mere end et år ud i fremtiden og det virker som om jeg efterhånden har alle jeg nogensinde har kendt på Facebook… Alle disse informationer findes heldigvis ikke længere i mit hoved, til gengæld er der, ganske overraskende, blevet plads til 6 forskellige pinkoder og to 16-cifrede kreditkortnumre, som ikke må noteres ned, men som regelmæssigt hives frem fra hjernebarken når der skal åbnes døre eller handles på nettet. Hvilket fremskridt!

Turen går nordpå

June 25th, 2007 | 6 Comments | Posted in Personal, Tech

Sommeren er over os og det betyder rejser! For mit vedkommende går turen snart nordpå igen, til Paris på seminar, til Århus på familiebesøg, til København på kort visit og til Roskilde på festival. Det bliver hektisk, for det hele skal nåes på 14 dage. Det bliver noget med at rejse om natten for at udnytte tiden bedst muligt…

Der bliver måske mulighed for at smide opdateringer på nettet undervejs, Jaiku og Flickr kan opdateres fra mobilen. Turen er også en mulighed for at lege lidt med Dopplr, den nye version af Plazes og måske nogen af alle de rejse-relaterede web-sider der er beskrevet i denne artikel.

OBS: Jeg har 10 invitationer til Dopplr hvis nogen er interesseret.