| Subcribe via RSS

Kvalitetsreklamer

April 12th, 2006 | View Comments | Posted in Fun, Media

Jeg ser ikke fjernsyn mere. I vores opgang er der ikke nogen kabeltilslutning og ingen gider at få det installeret. Vi har en stueantenne i skabet til når der kommer landskamp, resten foregår på nettet. Der kommer alligevel ikke noget i fjernsynet vi gider at se. Når jeg så engang imellem ser fjernsyn andre steder, er det ligesom i gamle dage når man kom hjem fra ferie, der er nye reklamer man ikke har set! Desværre er det kun sjovt i cirka 2 reklameblokke indtil gentagelserne begynder.

Det er ikke fordi jeg har noget mod reklamer, når de er bedst kan de være små elegante kortfilm der siger en helt masse på meget kort tid. De største talenter kan skabe en stemning, give en klump i halsen (og sælge et produkt) på 30 sekunder. Men de bedste reklamer kommer bare ikke på dansk TV. De findes på nettet. Den bedste reklame jeg nogen sinde har set, er Hondas “Cog”. Bare den måde speakeren leverer sin lille tale til sidst, ahhh! Jeg ved ikke noget om kvaliteten af Hondas biler, men deres reklamebureau er ret fantastisk. Tjeck bevis #2 og #3.

Webloggens lange hale

March 13th, 2006 | View Comments | Posted in Media, Tech

Tilbage i 2004 skrev en af journalisterne ved Wired Magazine en artikel kaldet “The Long Tail”. I artiklen forklarer Chris Anderson en økonomisk model der grundlæggende går ud på, at der er mere salg i at have et stort bagkatalog eller vareudvalg, end der er i at sælge de nyeste produkter. En masse lavt-sælgende produkter sælger til sammen bedre end topsælgerne. Et citat fra en ansat hos Amazon forklarer det meget godt:

“We sold more books today that didn’t sell at all yesterday than we sold today of all the books that did sell yesterday.”

Denne situation er opstået fordi omkostninger til lager og distribution holdes lave. For en virksomhed som Amazon kan det altså lade sig gøre at have næsten alting på lager.

Jeg har for nylig kunne konstatere at denne weblog også har en lang hale. Trafikken på mine gamle indlæg via Google og andre søgemaskiner overgår nu trafikken jeg får på et nyt indlæg gennem Blogbot eller feeds. Det er altså mit lager af indlæg der trækker læsset nu, og at holde dem på lager koster mig stort set ingenting, kun de årlige udgifter til webplads…

Denne nye situation burde måske have konsekvenser for den måde jeg skriver indlæg her på siden. Den lange hale betyder at jeg i høj grad skriver for eftertiden og ikke kun til i dag. Det gælder om at skabe langtidsholdbare indlæg der giver mening når folk rammer ankommer via Google, måneder eller år efter at de er skrevet.

Det stiller andre krav til mig, for at de besøgende på denne side kan få en positiv oplevelse. Det gælder om at have klarere overskrifter der stemmer overens med indlæggets indhold, der skal være links der ikke går i stykker, og det kan være aktuelt at opdatere indlæg lang tid efter de er blevet skrevet.

Der findes dårlige eksempler i mit eget arkiv. Jeg får for eksempel masser af hits på søgninger som “se og hør” og “guldalder”. Problemet er bare at de to indlæg slet ikke passer til det folk har søgt efter (Se og Hør og Guldalder). Jeg ville føle mig lidt snydt.

Men der er også gode eksempler. Folk der har søgt på “Ben Harper” får en video med på vejen og hvis man ikke har hørt nok om “Muhammad-tegninger” sender jeg folk videre til Wikipedias artikel om sagen.

Det giver altså god mening at tænke langsigtet når det er muligt, naturligvis uden at gå på kompromis med kreativiteten og underholdningen.

Muhammad link round-up

February 8th, 2006 | View Comments | Posted in Media, Politics

En t-shirt til lejligheden?

Hvor får man danske flag fra i Gaza?

Fårene bliver de næste!

… og hvad med ateisterne?

Wikipedia og Muhammad

January 30th, 2006 | View Comments | Posted in Media, Politics

Jeg er hjemme igen og er ved at forfatte et indlæg med billeder og et par highlights fra den nyligt overståede amerikanske roadtrip. Men først prøver jeg lige at skaffe mig et overblik over hvad der er sket herhjemme mens jeg har været væk. Sagen om Jyllands-Postens Muhammad-tegninger kører stadig, med intensiveret styrke. Dækningen hos mit yndlingsmedie kunne dog godt bruge lidt oprydning og flere detaljer. Er der nogen der gider at tjekke artiklen på Wikipedia og tilføje mere?

Blogfrekvens

January 14th, 2006 | View Comments | Posted in Media, Personal

Bloggere er som musikere, udskiftningen på scenen er stor og få holder ud rigtigt længe. Mange prøver det af, skriver intenst i en periode og får måske noget opmærksomhed. Men med tiden bliver skriveriet en pligt og der bliver længere og længere mellem indlæggene. Til sidst mister man gejsten og lukker det hele ned. Jeg har snart overlevet 3 år med rimeligt regelmæssige opdateringer. Jeg har været tæt på at smide håndklædet i ringen, men det er efterhånden lang tid siden. Jeg har konstateret at kriser opstår når man begynder at skrive for at få flere besøgende, når man ivrigt tjekker sine besøgstal og er nervøs for at læserne forsvinder fordi man ikke har opdateret et stykke tid. Pludselig bliver bloggen endnu et punkt på den ugentlige huskeliste, noget der skal opdateres, en pligt der skal passes.

Grunden til at jeg stadig skriver er, at jeg kun skriver når jeg har lyst (og noget at fortælle) og at jeg primært skriver for mig selv. Siden jeg selv begyndte at bruge RSS-feeds til at følge med i forskellige blogs er det også gået op for mig, at mange af dem der følger med her er ligeglade med hvor ofte der bliver opdateret. Bering Express dukker op i deres feedreader når den er opdateret og er ellers ikke en side der skal tjekkes. Dermed er jeg heller ikke nervøs for at miste de læsere jeg har, hvis jeg ikke skriver i et stykke tid. (For dem der endnu ikke har opdaget det fantastiske ved feeds er der også mulighed for at abonnere pr. e-mail)

Jeg sidder for tiden dybt i specialesumpen, de kreative blogindlæg kan derfor komme lidt uregelmæssigt. Hav tålmodighed :-)


Entry not available in English. Request a translation. I won’t mind, really.

Lazy Sunday

January 4th, 2006 | View Comments | Posted in Fun, Media

!@(images/lazy.jpg:R200 http://www.youtube.com/w/SNL—The-Chronic-of-Narnia-Rap?v=zLElfJ9YCh0&feature=Views&page=1&t=m&f=b “Lazy Sunday”)
Jeg har et blødt punkt for de små, obskure videoer der cirkulerer pr. mail og på forskellige hjemmesider. Et godt sted at surfe efter dem er YouTube eller Google Video. Listen over månedens mest populære hos YouTube er et godt billede på hvilke videoklip nettet elsker for tiden.

Siden før jul har tusindvis af surfere (og mig) set og genset et klip fra det amerikanske comedy show Saturday Night Live tusindvis af gange. I videoen Lazy Sunday rapper to (meget) hvide fyre, i bedste gangsterrap-stil, om en tur i biografen for at se Narnia. Teksten er så sjov og godt skruet sammen at den tåler adskillige gentagelser, enddog dybdegående analyse og merchandise. Den indeholder flere referencer som det kræver indgående kendskab til amerikansk popkultur at se det sjove i, selv om en tur forbi Wikipedia opklarer hvad Aaron Burr og Alexander Hamilton har med det hele at gøre.

Den lokale nyhedsdækning

August 23rd, 2005 | View Comments | Posted in Media, Tech

Da bomberne sprang i London var det imponerende så hurtigt der dukkede billeder op på Flickr. Det var fascinerende af se begivenhederne udfolde sig, set på gadeniveau, af almindelige mennesker.

Nu kan ikke ligefrem kalde dagens flaskesprængning i Kongens Have for noget lignende, men det er da interessant at bemærke at København også er så godt dækket med Flickr-amatørfotografer at intet forbliver udokumenteret, også selvom de traditionelle medier ikke har billeder af sagen. Jeg render selv rundt med et kamera i lommen det meste af tiden, men kom hverken forbi Kongens Have i dag eller Larry Ellisons yacht i går. Øv!

Reboot var…

June 13th, 2005 | View Comments | Posted in Fun, Media, Tech

Reboot var cool. Jeg hang ud sammen med cremen af både dansk og international tekno-adel. Det er folk der tænker dybe tanker om teknologi og gør det smart at være nørdet. Det er folk der kan ryste så mange genialiteter ud af fingrene i en IRC-kanal under præsentationerne at det er umuligt ikke at fnise højlydt.

Reboot var sjov. Fra frokost på græsset, til forretningsmodeller en sen nattetime på Vega. Det er fedt at hænge ud med personerne bag de bedste danske weblogs. Bare fordi man skriver godt behøver man ikke være interessant, men det var tilfældet med alle dem jeg mødte.

Reboot var selvfed. Forandrer vi verden? I to dage føles det sådan, man glemmer helt at vi stadig er et mindretal og at vi skal forklare vores fascination af teknologi helt anderledes udenfor murene hvis det skal være mere end en subkultur…

Reboot er veldokumenteret. Alle skriver, tager billeder og sender straks det hele på nettet. Jeg er nok den sidste blogger der får taget mig sammen til at følge op. Jeg glæder mig til at den slags hyper-dækning bliver normalt, og samtidig skræmmer det mig lidt…

(hvis du vil læse mere er der gode betragtninger hos Joachim, Emme, Jonas og Michael, bare for at nævne et par af de danske)

In Danish the phrase “you look happy today” sounds almost exactly like “please cook my frog”

November 15th, 2004 | View Comments | Posted in Fun, Media

I denne, meget underlige, amerikanske reklamekampagne for store trucks, er en af hovedpersonerne en dansk udvekslingsstudent ved navn Jesper. Han er åbenbart ikke så god til engelsk, og har ingen problemer med at koge levende frøer.

Hvordan lyder “du ser glad ud i dag” som “please cook my frog”?

Jeg er helt blank…

Realtime fra Irak

November 12th, 2004 | View Comments | Posted in Media, Politics

Det er ikke længere nødvendigt at vente uger, måneder eller bare til søndagsudgaven af avisen for at få billeder og ord fra en journalist ved frontlinien. Hvad enten man er for eller imod krigen, er det fascinerende at se hvor direkte man kan følge med. De etablerede medier er oppe imod hård konkurrence…